Oliemassage med eller uden cupping

Velkommen til en dyb, nærende og afspændende behandling, hvor din krop får lov at slippe spændinger, lande i ro og finde tilbage til sin naturlige balance. Jeg har de sidste år givet massage ude på forskellige virksomheder -og nu kan du også modtage en nærværende, skræddersyet oliemassage i min egen klinik.

Skriv en besked eller book tid her ⬇



“The wound is the place where the light enters you.” –Rumi

Hvad er oliemassage?

Oliemassage er en blid, varm og afstressende behandlingsform, hvor jeg arbejder med rolige, intuitive og dybdegående strøg. Olien gør det muligt at arbejde i både overfladiske og dybere lag af muskler og bindevæv på en behagelig og flydende måde.

Behandlingen er for dig, der længes efter mere ro i kroppen, mindre spænding og en følelse af at blive holdt og støttet.
Er du i tvivl om du skal vælge massage eller kropsterapi?

Er du i tvivl om du skal vælge massage eller kropsterapi?

-Vælg oliemassage, hvis du ønsker ro, afspænding og blødhed.

-Vælg kropsterapi, hvis dine spændinger hænger sammen med stress, uro eller følelsesmæssigt pres.

Læs mere om forskellen her

Cupping

Du kan vælge at kombinere din massage med cupping. Cupping foregår med små sugekopper, som skaber et undertryk på huden. Det hjælper bindevævet med at slippe spændinger, øger blodgennemstrømningen og kan give en mærkbar lettelse i stive og overbelastede områder.

Cupping er særligt effektivt ved:

  • spændte skuldre og nakke
  • lændesmerter
  • trætte, ømme muskler
  • stagnation i bindevævet
  • hovedpine og stressrelaterede spændinger

Fordelene ved massage

En oliemassage hos mig kan hjælpe dig med:

✧ Afspænding af muskler og bindevæv

Massagen løsner op for spændinger og skaber mere bevægelighed og frihed i kroppen.

✧ Roligt nervesystem

De blide strøg og den varme olie hjælper din krop med at slippe stress, overaktivering og uro.

✧ Øget blodcirkulation

Massage sætter gang i blodgennemstrømningen, hvilket giver næring til musklerne og understøtter kroppens naturlige helingsprocesser.

✧ Bedre kontakt til kroppen

Behandlingen giver dig tid til at lande, mærke dig selv og komme hjem i kroppen.

✧ Dybere vejrtrækning

Nervesystemet falder til ro, og åndedrættet bliver dybere, mere frit og naturligt.

✧ Lindring af smerter og spændinger

Både massage og cupping kan reducere ømhed, stramme områder og stressrelaterede symptomer.

Sådan foregår behandlingen

Når du kommer ind i klinikken, taler vi kort om, hvad du ønsker fokus på. Jeg tilpasser altid behandlingen til din krop og dit behov – om du har brug for mere terapeutisk arbejde, ren afspænding eller en kombination.

Du ligger på en briks, og jeg arbejder roligt og nærværende, så du kan give slip og modtage.

Praktisk

  • Hvor: Mejlgade 28, 2. sal
  • Varighed: 60 min
  • Pris: 650 kr
  • Tilvalg: cupping uden ekstra omkostning, hvis det ønskes